I moderne filosofi er Descartes' cogito, "jeg tænker, derfor er jeg", blevet betragtet som et centralt udgangspunkt for selvbevidsthed og erkendelse.

Descartes betragtede bevidsthed som noget, der er adskilt fra kroppen, og at den eksisterer uafhængigt af den fysiske verden. Han mente, at erkendelse først og fremmest er en tankeproces og ikke afhænger af kroppens oplevelser eller sanser.

Men Maurice Merleau-Ponty, en fransk eksistentialistisk filosof, præsenterede en alternativ filosofisk tilgang i sin teori om kropslig erkendelse.

Merleau-Ponty argumenterede for, at vores erkendelse ikke kun er begrænset til vores tankers aktivitet, men er dybt forankret i kroppen og dens relationer til verden. Han mente, at kroppen er det primære værktøj til at forstå og interagere med omverdenen. Ifølge Merleau-Ponty opstår vores bevidsthed gennem den kropslige erfaring, hvor vores sanser og vores forhold til rummet spiller en afgørende rolle. Han udledte derfor en kropslig cogito: ”Jeg handler derfor er jeg”.

Merleau-Pontys kropslige Cogito og Descartes' cogito kan opfattes som to forskellige tilgange til erkendelse. Mens Descartes betragtede bevidsthed og krop som separate enheder, mente Merleau-Ponty, at de er uadskillelige. Hans filosofi lægger vægt på kroppens rolle som en aktiv deltager i erkendelse og forståelse af verden. Derudover argumenterer han for, at vores sanseoplevelser og vores relation til rummet er afgørende for vores evne til at erkende og lære.

Den kropslige Cogito har særlig relevans for små børns læring mellem 0-6 år, da de er i en vigtig fase af deres udvikling. Børn i denne aldersgruppe er kendt for deres nysgerrighed og udforskning af verden gennem deres sanser og motoriske færdigheder.

I stedet for at fokusere på bevidsthedens læringsbegreb, kan vi med fordel lægge vægt på æstetiske læreprocesser og fokusere på aktiviteter der giver børnene mulighed for at udforske og forbinde sig med deres omgivelser på en mere sensorisk og intuitiv måde.

Æstetiske læreprocesser tager udgangspunkt i en fantasiramme f.eks. Peter Pedal, og kan omfatte aktiviteter som at lytte til historier, udforske farver og former, lege med ler og sand, danse, tegne og male med udgangspunkt i fantasirammen. Disse aktiviteter giver børnene mulighed for at udtrykke sig kreativt og opdage forskellige materialer, teksturer og former.

Æstetiske læreprocesser bringer glæde og leg ind i børnenes læringsmiljø, hvilket kan være med til at skabe en positiv og engageret tilgang til læring. Det hjælper også med at udvikle deres kreative tænkning, fantasi og æstetiske sans. Når fantasirammen udvikler sig, udvikler aktiviteterne og børnene sig

Vigtigheden af æstetiske læreprocesser understreger behovet for inklusion af kunst, musik, bevægelse og kreativitet i den tidlige. Ved at give børnene mulighed for at udforske og eksperimentere på æstetiske måder stimuleres deres kognitive, sproglige, følelsesmæssige og sociale udvikling. Dette bidrager til deres helhedsorienterede læring og styrker forbindelsen mellem krop og sind.

Merleau-Pontys kropslige Cogito udfordrer Descartes' dualistiske syn og tilbyder en mere holistisk tilgang til erkendelse. Ved at inkludere kroppen som en central komponent i vores forståelse og læring, kan vi opnå en dybere og mere nuanceret erkendelse af verden omkring os. Især for børn kan en kropslig tilgang til læring stimulere deres naturlige nysgerrighed og støtte deres helhedsorienterede udvikling.

Mit håb med aktivitetsdatabasen er at den bliver fyldt op med et hav af aktiviteter som man som fagperson kan lade sig inspirere af. Det er vigtigt at huske på at for at ramme små børns motivation, skal man have styr på fantasirammen for et længerevarende projekt inden man som fagperson lader sig inspirere af aktiviteterne i databasen. Du skal kunne tilpasse aktiviteterne til børnene og fantasirammen – ikke omvendt.

Anders Libergren