Derfor

Jeg tror på at samfundet har gjort barndommen alt for voksen i daginstitutioner. Jeg mener at vi med den store fokus på målstyret pædagogik, datacentreret styring og digitale løsninger for medarbejdere og skiller hovedet fra kroppen på børnene, så hverdagens pædagogiske aktiviteter potentielt rammer helt skævt i forhold til børns naturlige motivation og psykologiske udviklingsniveau. For at skære det ud i pap har vi organiseret barndommen med for meget fokus på individuel læring i stedet for sociale læreprocesser.

Min personlige mission er derfor at inspirere andre som arbejder i daginstitutioner, med at tilegne konkrete kreative didaktiske værktøjer, som gør pædagoger i stand til at arbejde og organisere læreprocesser med børn. 

Dette vil jeg gøre ved at skabe et sted, hvor vi kan inspirere hinanden til pædagogiske aktiviteter, bøger og onlinekurser- & forløb. Jeg vil gerne være din katalysator for en positiv personlig og faglig transformation, hvor jeg kan inspirere dig at iscenesætte kreative forløb for børn i dagtilbud.

pic

Hvorfor Wineleaf Community?

Grunden til at jeg har har kaldt det Wineleaf Community er, fordi jeg tit har haft billedet i hovedet omkring forskellen på Apollon og Dionysos i hovedet, når jeg har læst om forskellige syn på børns læring og læreprocesser. for mig står Apollon for den sikre objektive viden med en sandhed for fremtiden, hvilket igen får mig til at tænke på den måde vi har bygget vores nationale læreplan op omkring 6 temaer som definerer viden i verden. Det er den gængse måde at se børns læring og udvikling på, hvilket jeg gerne vil udfordre på den positive måde.

Jeg står derimod for den mere erfaringsbaseret og legesyge læreproces, hvor jeg bruger Dionysos som et billede på. Dionysos er vinguden. For mig handler Wineleaf Community derfor om at samle et fællesskab af mennekser og viden omkring at ændre fokus på lineær læring til cirkulær læreprocesser. Altså, at opbygge en erfaring i hvad der sker når vi går fra at arbejde med Curriculum til at lære børn at lære.

En personlig historie

Jeg hedder Anders og jeg vil gerne dele en personlig historie med dig omkring et område af pædagogikken som er blevet en kæmpe del af min personlighed, hvem jeg er og hvordan jeg tænker.
 
Selvom jeg elsker sport og altid har dyrket det lige siden lille dreng, har jeg lige siden jeg startede på pædagogseminariet i år 2000, været meget inspireret af æstetikken og pædagogikken i Reggio Emilia i Norditalien. Jeg har svært ved at skelne om det var inspiration eller indoktrinering!

I hvert fald blev jeg kraftigt inspireret på Skipper Clement seminariet i Aalborg, hvor alle seminariets lokaler dengang havde italienske navne. Selv kantinen hed ikke en kantine, men Piazza’en (Torvet på italiensk)!

Velkommen til mit site, jeg håber det kan tænde en gnist af fascination i dig.