Sådan gør du...
Du laver selv en portion modellervoks med juledufte som kanel og nelliker. Lad børnene forme figurer, som bagefter kan tørre og hænges op.
Opskrift modellervoks:
Hjemmelavet modellervoks er nemt og sjovt at lave, og det er sjovt at have børnene med til denne ekstra lærerige proces. Det eneste man skal være opmærksom på er, at det skal koge i en gryde, så der skal ikke være for mange børn med ad gangen.
Ingredienser
- 2 dl salt
- 5 dl mel
- 2 spsk citronsyre, godkendt til levnedsmiddelbrug
- 1 tsk olie
- 5 dl vand
- Rød farvepasta eller frugtfarve (Brug vinylhandsker)
- julekrydderier som stødt på kanel og stødt nellike.
Sådan gør du
Alle ingredienserne kommes i en gryde og koger under omrøring i omkring 3 minutter. Tag gryden af blusset og lad det køle af. Det virker måske lidt for vådt i konsistensen nu hvor det er varmt, men det udvikler sig når det bliver køligere. Når det er kølet så meget af, at det er til at arbejde med kan modellervoksen deles grundigt i portioner og æltes med frugtfarve eller farvepasta (Det er en god ide at bruge vinylhandsker).
Modellervoksen kan fint opbevares i et lufttæt glas eller plastboks og genbruges i minimum en måned.
Legen slutter når...
Når modellervoksen er lavet starter aktiviteten først rigtigt.